Klangmassage og klangmeditation

Klangmassage er en helhedsoplevelse af vellyd og vibrationer, der hjælper krop, sjæl og sind til at slippe spændinger og blokeringer. Klangmassage harmoniserer og vitaliserer krop og psyke. De blide vibrationer beroliger nervesystemet og understøtter kroppens selvhelbredende kræfter.

Klangmassage er derfor en blid og nænsom hjælp til større ro, færre smerter, mere energi og klarhed samt bedre og dybere søvn.

Forud for klangmassagen har vi en kort samtale og jeg giver dig en introduktion til skålene og de klange og vibrationer, du vil opleve under massagen. Under klangmassagen ligger du fuldt påklædt på briksen og har evt. et tæppe over dig. Jeg stiller skålene omkring og på dig og slår dem an, så de kommer i svingninger og du vil meget hurtigt opleve at komme ind i en tilstand af dyb ro. Efter massagen får du et glas vand og god tid til at “vågne op”.

For optimalt velvære og udbytte af klangmassagen, anbefaler jeg, at du så vidt muligt bestiller tid en dag, hvor du ikke har alt for meget på programmet. Bestil gerne en af de sene tider og lad klangmassagen være en dejlig afslutning på dagen.

Alle tider er inklusiv en kort forsamtale. Læs mere om de enkelte muligheder under klangmassage på bookingsiden

Kort klangmassage 30 min.: 200 kr.
Klangmassage 60 min.: 400 kr.
Klang – afspænding, balance og bevidsthed 90 min.: 500 kr.
Klangmassage for børn og unge: 175 kr.

Klangmeditation – Ro og afspænding med klang
Jeg afholder jævnligt meditationsaftener med klang for små hold. Her hjælper lyd og vibrationer fra klangskålene os til at slippe “det, der fylder” og være tilstede i nuet, sanse os selv og opleve dyb afspænding og indre ro.

Ring 23 26 19 61 for tidsbestilling eller
bestil tid her

Klangmassage kan indgå i en kombinationsbehandling;
se info herom i bookingsystemet